søndag den 30. juli 2017

En gammel Nuffield dukker op fra det fjerneste hjørne af laden, hvor den ellers engang flotte og stolte traktor har været henvist til i rigtigt mange år.

I det bagerste hjørne af min lade, bag vogne, gødningssække, tømmer og mange andre ting som er blevet sat til side igennem årene, står min gamle Nuffield. En engelsk traktor som i fordums tid, sammen med sit land, var stor og stolt satte et meget stort præg på dansk og europæisk landbrug og var nok den næste generation af traktorer, efter "den grå ferguson", som videreudviklede og var med til at forvandle landbruget et skridt  henimod det landbrug som vi kender idag. Efter datidens målestok var den stor, moderne, udstyret med stærk hydraulik og drevet af en stærk nyudviklet dieselmotor, som på det tidspunkt var de fleste andre totalt overlegen. Alt dette er desværre kun historie idag, men som naturligvis ikke skal glemmes. 
Da jeg var yngre og i rigtig mange år frem tænkte jeg altid på Nuffielden som en gammel og udslidt traktor, som hørte hjemme i et tidligere århundrede, men må indrømme at i de senere år er den blevet sjovere og lysten til at få den ud at køre er øget markant. Jeg har gået og tænkt en del over hvorfor at den er blevet mere interessant og er kommet frem til to konklussioner.....enten er det simpelthen traktorens alder og dens efter datidens målestok "moderne"teknologi....eller også er det ganske enkelt mig som er blevet ældre og har fået en lidt anden tilgang til antikviteter, affektionsværdier, historie og selve glæden og fornøjelsen ved at genoplive "de gode gamle dage" og trodser tidens trend for en stund, hvor man blot smider ud og køber nyt. Jeg bliver mere og mere overbevist om at det er den sidste konklusion, som er den rigtige for mig.
Men nu et par billeder. Traktoren er gravet frem....der er et stykke vej endnu, men det er jo der det sjove og spændende ligger.

 Her er Nuffielden gravet frem.
 Efter at have fjernet sække, brædder, plader og lignende, så ser den jo hel ud.
 Årtiers støv har sat sit præg.
 En topmoderne dieselmotor fra tresserne.
 Lygteglassene er også engelske.
 Jeg vidste godt at starteren ikke var helt iorden, så her er den pillet af for inspektion.
 Startkransen ser fornuftig ud.
 Det gør indgrebshjulet også.

 Lucas startmotoren inden jeg pillede den af.

Olien på "Simms" brændstofpumpen var det bestemt heller ikke frås at skifte.


Identifikationspladen er naturligvis af messing...det er jo "Made in England". Tallet 1970 er ikke traktorens fødselsår, men blot et nummer. Jeg mener at traktoren er fra 64, eller 65. Det skal jeg naturligvis lige have undersøgt lidt nærmere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar