En gammel Nuffield dukker op fra det fjerneste hjørne af laden, hvor den ellers engang flotte og stolte traktor har været henvist til i rigtigt mange år.

I det bagerste hjørne af min lade, bag vogne, gødningssække, tømmer og mange andre ting som er blevet sat til side igennem årene, står min gamle Nuffield. En engelsk traktor som i fordums tid, sammen med sit land, var stor og stolt satte et meget stort præg på dansk og europæisk landbrug og var nok den næste generation af traktorer, efter "den grå ferguson", som videreudviklede og var med til at forvandle landbruget et skridt  henimod det landbrug som vi kender idag. Efter datidens målestok var den stor, moderne, udstyret med stærk hydraulik og drevet af en stærk nyudviklet dieselmotor, som på det tidspunkt var de fleste andre totalt overlegen. Alt dette er desværre kun historie idag, men som naturligvis ikke skal glemmes. 
Da jeg var yngre og i rigtig mange år frem tænkte jeg altid på Nuffielden som en gammel og udslidt traktor, som hørte hjemme i et tidligere århundrede, men må indrømme at i de senere år er den blevet sjovere og lysten til at få den ud at køre er øget markant. Jeg har gået og tænkt en del over hvorfor at den er blevet mere interessant og er kommet frem til to konklussioner.....enten er det simpelthen traktorens alder og dens efter datidens målestok "moderne"teknologi....eller også er det ganske enkelt mig som er blevet ældre og har fået en lidt anden tilgang til antikviteter, affektionsværdier, historie og selve glæden og fornøjelsen ved at genoplive "de gode gamle dage" og trodser tidens trend for en stund, hvor man blot smider ud og køber nyt. Jeg bliver mere og mere overbevist om at det er den sidste konklusion, som er den rigtige for mig.
Men nu et par billeder. Traktoren er gravet frem....der er et stykke vej endnu, men det er jo der det sjove og spændende ligger.

 Her er Nuffielden gravet frem.

 Efter at have fjernet sække, brædder, plader og lignende, så ser den jo hel ud.

 Årtiers støv har sat sit præg.

 En topmoderne dieselmotor fra tresserne.

 Lygteglassene er også engelske.

 Jeg vidste godt at starteren ikke var helt iorden, så her er den pillet af for inspektion.

 Startkransen ser fornuftig ud.

 Det gør indgrebshjulet også.

 Lucas startmotoren inden jeg pillede den af.

Olien på "Simms" brændstofpumpen var det bestemt heller ikke frås at skifte.

Identifikationspladen er naturligvis af messing...det er jo "Made in England". Tallet 1970 er ikke traktorens fødselsår, men blot et nummer. Jeg mener at traktoren er fra 64, eller 65. Det skal jeg naturligvis lige have undersøgt lidt nærmere.

MGB,eren fortjener at blive forkælet med et lille servicecheck.

Idag har sommervejret ikke vist sig fra sin pæneste side, så der har været tid til lidt indendørs arbejde idag. Mgb,eren har kørt perfekt, som den plejer, men derfor skal den ikke snydes for et eftersyn, det er trods alt en bil med 47 år på bagen, men spinder stadig  gladeligt og kåd  hver gang nøglen drejes og den skal luftes. Det er vigtigt at en bil med den alder jævnligt bliver efterset og smurt, da lukkede lejer ikke blev anvendt helt på samme måde dengang som idag. Til gengæld er det nemt at arbejde og servicere en MGB, det tager ikke ret lang tid og man har altid en god fornemmelse når man lige har været under bilen og konstateret at alting ser fornuftigt ud.

Her er den klar til at blive efterset. En MGB har ikke meget frihøjde, så en autolift er guld værd, men det kan også sagtens lade sig gøre med en donkraft og et par bukke.

Olie plejer den kun at bruge minimalt af, denne gang er det heller ikke nødvendigt at efterfylde. Vand bruger den heller ikke.

Bremse og koblingsvædske er ok.

Trykket i dækkene bliver efterset.

Styretøjet skal smøres med fedt og det er vigtigt at det jævnligt bliver gjort, da misholdelse af dette vil medføre hurtig slitage på styretøjets dele. Styretøjet er ikke en MGB,s stærkeste punkt

Mere styretøj.

Frem med fedtsprøjten, det er meget hurtigt klaret.

Såfremt at der er smørenipler på kardangen skal disse også have et skud fedt, behøver dog ikke at være så tit. På min bil er krydsene skiftet til lukkede kryds uden smørenippel.

Af en bil som er 47 år gammel....tilmed en engelsk bil, så søler den meget lidt olie og sviner heller ikke hvor den står parkeret.

En VW som ikke kan holde på vandet....det går da virkelig ikke.

Igår kom en VW Passat hjem til mig på et fejeblad, jeg fik desværre ikke noget billede af den da den ankom, men problemet var at den havde smidt alt kølevandet ude på motorvejen og derfor ikke kunne køre længere. Jeg mistænkte straks køleren for at være flækket, men lidt hurtig reserch viste hurtigt at den intet fejlede. Lidt påfyldning af vand viste imidlertid hurtigt at en kølerslange lækkede, så et par nye blev hurtigt bestilt.

Her er bilen lige ankommet og klar til at blive kikket på.

Sådan ser det ud når motorhjelmen åbnes, en masse unødvendig plastic, som ad åre blot begynder at rasle.

Af med pynten, så man kan se det hele.

Her er sortimentet af værktøj som skulle anvendes.

Luftfilterkassen skulle lige løftes, så blev der plads til at ordne det hele oppefra.

Klips og spændebånd løsnes og slangerne kan afmonteres.

Flere slanger.

Her er de gamle slanger pillet af og klar til at blive inspiceret.

Her er synderen. Slangen har siddet og gnavet op af startmotoren igennem rigtig mange kilometer og så er der altså pludseligt blevet slidt hul.

Det er jo hvad der sker, men det er jo heller ikke uvæsentligt at bilen har gået næsten 400.000km, så må man jo forvente at småting kan ske.

Så er det blot at sætte de nye slanger på og samle resten i omvendt rækkefølge af adskillesen. Her er luftfilterkasse og pynt også sat på plads igen

Vand og frostvædske påfyldes, udluftning samt eftersyn for utætheder foretages og bilen er klar til at køre mange kilometer igen.

BMW R80 har fået ny kobling.

Når en kobling begynder at enten hugge eller glide er det tegn på at den er ved at være slidt op og der skal isættes en ny inden for en nær fremtid. Dette skete også med min BMW, så der var ikke andet at gøre end at bestille en ny kobling og så ellers pille gearkassen af , for at kunne komme ind til koblingen. Da jeg var derinde skiftede jeg også krumtapspakningen, da de ad åre også har det med at blive utætte.

Så er der gjort klar til at skille den ad.

Det starter uden problemer, er forholdsvis let at komme til.

BMW,en er naturligvis bundet op, så den ikke kan vælte.

Endnu mere plads uden baghjul.

Gearkassen er taget af, så nu er der direkte vej til koblingen.

Nu gearkassen er af cyklen, kan den jo ligeså godt få lidt polering. Det er jo nemmere når den ligger på arbejdsbordet.

Koblingen i alt sin enkelthed.....Den gamle vel at mærke.

Svinghjulet sidder her. Jeg har desværre ikke nogle billeder da det var pillet af for at skifte krumtapspakningen. Her skal man dog være agtpågiven og låse krumtappen fast foran på motoren, da når svinghjulet er afmonteret kan krumtappen skubbes nogle millimeter frem, hvilket gør at en lille afstandsskive falder af bag på krumtappen. Sker dette betyder det at hele motoren skal adskilles og samles igen, et forholdsvis stort arbejde. Skiven blev dog siddende på for mig, den nye kobling kom på og så var det sådan set bare at samle den i omvendt rækkeføge som den blev adskilt.

Her er BMW,en samlet igen, den spinder og kører som en drøm.

En VW Amarok kom forbi med en knækket bagfjeder.

https://www.facebook.com/mrclassicmechanic/videos/312583362500509/

Et lille slideshow fra en søndagskøretur.

https://youtu.be/BKpf-5Iur2U

Det er skønt med lidt luft under vingerne. Slå lyd til, så pepper det billderne op.