I dag havde jeg lovet at skifte baghjulslejer på Suzukien, så den blev fra morgenstunden kørt på liften, klar til at skille ad. Det er ikke et job man bare lige laver på et øjeblik, det kræver jo at en del skal skilles ad for at komme til hjullejerne , samt at få dem af. Men da bilen ikke er specielt gammel og rusten , er det noget nemmere at få pillet delene fra hinanden. For at gøre det lidt sjovere at kikke på her på bloggen, tog jeg lidt billeder undervejs.
Her har jeg lige kørt bilen ind og hejst den op på liften.
Baghjulet samt bremsetromlen er pillet af. Bremsebelægningen er meget lidt slidt.
Bremsebakker, håndbremse osv er skilt ad.
Der er mange bremse stumper i så lille en bil,
Nu når bremserne er afmonteret er det til at løsne og fjerne fire møtrikker, som holder det
hele sammen. når det er gjort er det til at trække det hele fra hinanden.
Bemserøret skal også lige skrues af. Bremsecylinderen sidder lige inde på den anden side.
Jeg har altid godt kunne lide at mærke tingene op, så de kommer tilbage på plads og sidder
som inden det blev taget fra hinanden, et par små mærker med lidt hvid maling, så er der ikke
noget at tage fejl af.
Nu har jeg lige spændt hjulet på igen med et par hjulbolte, så kan jeg lige give dækket et godt dask med en stor hammer og trækakslen popper ud .
Her står den komplette trækaksel, med det hele på, leje, bøsning og ABS ring.
I akselhuset sidder også en pakdåse som skal skiftes.
Leje og bøsning sidder godt fast, men det er der råd for.
Da jeg ikke har en aftrækker i den størrelse som denne operation kræver, må de lidt mere
alternative metoder tages i brug. Ved at skære et snit i bøsning og leje kan det hurtigt klares.
Uden at skære ned i akslen har jeg lagt et snit og med en mejsel og et fast slag med en mukkert
flækker bøsning og leje.
Nu er det meget nemt at pille af.
Den yderste pakdåse bliver skiftet.
Når alt er grundigt rengjort kan det nye leje bankes forsigtigt på.
Leje, bøsning og ABS ring sidder som det skal.
Den nye pakdåse i akselhuset er isat og det hele er klar til at blive samlet igen.
Nu er akslen skubbet ind på plads igen, skruet sammen. Så er det bare at få samlet bremserne.
 |
Så er bremsen også samlet, men jeg venter lige med at sætte hjulet på. Den anden side skal også laves og hvis samlingen af bremsen driller lidt er det jo rart lige at kunne kikke i denne side, så det hele bliver samlet korrekt.
Tak fordi De kikkede med på på min Classic mechanic blogg. |