Stort set alle biler efter midten af halvfemserne er udstyret med en OBDII port, som gør det muligt at fejlsøge på. De første biler med OBDII havde kun få følere siddende, som fodrede computeren med oplysninger. Det er helt anderledes idag, hvor der er et hav af følere allevegne og til alting, som gør det vanskeligt at finde fejlen uden en tester.
Sådan modtog jeg testeren, da den kom ud af papkassen.
Jeg var spændt på at åbne og se hvad der var inden i etuiet...og minsanten om det ikke ligner en tester.
Der medfølger en meget udførlig manual, som beskriver alle sekvenser grundigt. Det kræver lidt tid at få studeret det hele, også mens man er ved køretøjet.
Så er det bare med at finde OBD porten. På denne gamle Renault sidder den bag denne plastic klap.
Her er klappen pillet af og porten sidder til højre.
Så er det blot at tilslutte testeren og tænde for den. Den er uden batterier og får derfor strøm fra bilen gennem OBD porten. Jeg har været igennem setup menuen og er klar til at trykke på enter.
Det tager et lille øjeblik før den får læst computerens informationer igennem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar