lørdag den 9. marts 2019

Leyland P76. Leyland Australia,s 70,er rival til Ford Falcon, Chrysler Valiant og Holden Kingswood.

I 1969 fik Leyland Australia grønt lys til at lave en rival til Ford, holden og Chryslers store biler på det oceanske kontinent. på grund af  et skrabet budget, strejker og en nært forestående oliekrise, blev bilen hastet igennem udviklingsafdelingen for at få den hurtigt ud på markedet. Dette gjorde at der blev sjusket lidt med kvaliteten, så de første biler var af en lidt ringe kvalitet, det blev der dog rettet lidt op på. Desværre kom den på markedet på det værst tænkelige tidspunt i 1973, stort set samtidig med oliekrisen. I det år nåede den dog at blive kåret til årets bil i Australien. Den var stor og rummelig og havde et bagagerum, hvor der snildt kunne være en 200 liters olietromle, hvilket til tider sikkert var praktisk, da den var ret tørstig, både i den seks cylindrede udgave og ikke mindst i topmodellen, som var en v8,er. Ikke nok med at den kom på gaden på det forkerte tidspunkt, men den fik desværre også dårlige anmeldelser af motorpressen, som ikke var helt retfærdige, da det endte med at blive en hel god bil og trods sin størrelse klarede sig ret godt i motorløb. Produktionen sluttede allerede i 1975, hvor 18007 enheder i forskellige modeller var blevet produceret, dels pga dårlige salgstal og dels pga pengemangel i Leyland divisionen, mest på grund af det sidste.


 

En sjælden model, Leyland Force 7V coupe. Den stod klar til produktion i 1975 da Leyland Australia fabrikken måtte indstille produktionen. Der findes kun ca 10 eksemplarer i verden af denne smukke model.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar