Lotus fik et gevaldigt løft, da Esprit modellen var med i James Bond filmen" the spy who loved me". Det var i 1977 og var en vældig god reklame for mærket. Desværre satte krisen i 1980 en kraftig dæmper på markedet for sportsvogne, både på hjemmemarkedet , det europæiske og de oversøiske markeder. Salget gik nærmest i stå. Der blev lavet flere redningsforsøg for Lotus først i firserne, de kuldsejlede allesammen. GM købte sig ind og var medejer en del år, men solgte midt i halvfemserne til nogle europæiske købere, som kun havde det i få år, hvor efter hele molevitten blev sogt til nogle asiatiske købere og så sluttede det sportsvognseventyr. Jeg vil lige slutte af med et ikonisk billede af både Lotus, sir Roger More og en i rækken af mange smukke Bond piger. Billedet er af en Esprit, formentlig den der medvirkede i filmen "the spy who loved me".
lørdag den 7. december 2019
Britiske bilreklamer.
Når det kommer til bilreklamer mener jeg ikke at nogen kommer end i nærheden af at lave både sjove og smukke bilreklamer som briterne. Her er et eksempel fra en Jaguar reklame. Jeg synes at den siger alt, og så får man jo helt lyst til at købe Jaguaren.....så reklamen virker.
fredag den 6. december 2019
The best 4WD car ever.
Efter min mening er den bedste og smukkeste 4WD en Range Rover p38. De mange skeptiske kommentarer denne bil altid har fået er aldeles uretfærdige. Problemet er manglende vedligeholdelse af dens mange finesser, som konkurrende mærker mangler og netop gør denne bil exceptionel, luxoriøs og komfortabel. Selv mange år efter at den kom på gaden er den stadig de fleste overlegen.
torsdag den 28. november 2019
Land rover 300 TDI vs Dodge Ram 5,9 l. Cummins
Selv Goliat må forvente at få smæk og blive ydmyget, hvis man ønsker at tage kampen op med verdens bedste firehjulstrækker. Som uvidende er resultatet nok overraskende, men beviser at Land Rovers intelligente firehjulstræk, samt mange årige erfaring uden problemer ydmyger en stor amerikaner 😊😉.
onsdag den 27. november 2019
Austin Princess til glæde og til sorg.
Austin lavede biler til mange formål, uanset længde, bredde eller højde, stor eller lille. Her er et eksempel fra Austin Princess, som bl.a. blev lavet til livets helt store øjeblikke, og til livets helt store sorger. Hvad der derudover var af glæder og sorger med Austin Princess er så en helt anden historie. En historie der er ligeså mange meninger om som antallet af producerede enheder.😊😊
Austin Princess limousine i sin mest elegante stil. Klar til livets højdepunkter.
Austin Princess hearse, også i elegant stil, men blot til livets helt store sorger.
tirsdag den 26. november 2019
En smule britisk charme bliver man altid glad af at se.
Jeg synes altid at disse gamle britiske bilreklamer gør en glad. Dem var de gode til. Ofte sætter jeg også spørgsmålstegn ved om britiske biler virkelig var så dårlige som de altid fik ry for at være. Jeg tror tit man glemmer at konkurerende bilmærker bestemt også var af en ringere kvalitet på det tidspunkt. Jeg tror den helt store forskel var at konkurerende mærker havde flere midler at gøre godt med end datidens BL havde og derfor kneb det med nyudvikling og nytænkning, selvom de på mange områder var langt foran andre.
mandag den 25. november 2019
Marschall traktorproduktion fuld af optimisme. Året er 1984. Lykken varede desværre kun kort.
Alle troede på det nye produkt. Den nye Marschall var en realitet, masser af nytænkning, masser af komfort og masser af kræfter. Alle ingredienser var rørt sammen til en traktor succes af de helt store. Desværre fik traktoren en lunken modtagelse, trods store forberedelser og meget omtanke....Køberne var der bare ikke og det viste sig hurtigt at fremtiden så sort ud.
søndag den 20. oktober 2019
Først i firserne, og afgrunden er lige foran britisk bilindustri
Selvom britisk bilindustri hænger i neglene ud over afgrunden, nægter de at tro på at det er så galt. Det er galt, de er behændigt ved at blive overhalet inden om af bedre og mere stabile biler fra alle andre steder i verden. Se filmen og forstå hvorfor britisk bilindustri endte i historiebøgerne.
lørdag den 19. oktober 2019
Bondeliv i halvtredserne.
Alting var bare bedre da farfar var ung. Solen skinnede altid, arbejdsskjorterne var hvide og ingen var beskidte. Selv liftarmene på traktoren var meget lettere at få på end i dag. Morten Korck har bestemt ikke levet forgæves :).
søndag den 29. september 2019
Mere omkring lukkede britiske bilmærker...nu på film.
Jeg har prøvet at lave et lille sammendrag på film af de mange britiske bilmærker, som enten ikke eksisterer mere, eller er solgt til udenlandske ejere. Det er ikke så få, men desværre en kendsgerning. Jeg beklager at sammendraget ikke er helt professionelt lavet, men det giver dog alligevel lidt stof til eftertanke om hvor stor og stolt en bilnation England engang var. Tag gerne et sæt hovedtelefoner på, der er musik til.
Lukkede og solgte britiske bilmærker.
Jeg har her lige prøvet at fælde ned på et stykke papir, hvilke britiske bilmærker som gennem tiden, enten er gået bankerot, lukket ned, eller frasolgt til andre bilfirmaer. Det er trist læsning sådan som det er gået , men desværre en kendsgerning.
Den kvikke læser vil nok bemærke at Morgan står på listen som " et firma i topform". Dette er siden da desværre også ændret, da Morgan i April 2019, som et af de sidste, om ikke det sidste britiske familieejede bilfirma, desværre også blev solgt til et måske tvivlsomt italiensk investeringsfirma.
Vauxhall har jeg ikke fået med på listen, men Vauxhall var selvstændig britisk bilfabrik fra 1903 til 1925, da det blev solgt til GM, som på den måde fik banet vej for deres køretøjer til det europæiske kontinent.
Den kvikke læser vil nok bemærke at Morgan står på listen som " et firma i topform". Dette er siden da desværre også ændret, da Morgan i April 2019, som et af de sidste, om ikke det sidste britiske familieejede bilfirma, desværre også blev solgt til et måske tvivlsomt italiensk investeringsfirma.
Vauxhall har jeg ikke fået med på listen, men Vauxhall var selvstændig britisk bilfabrik fra 1903 til 1925, da det blev solgt til GM, som på den måde fik banet vej for deres køretøjer til det europæiske kontinent.
lørdag den 14. september 2019
New Land Rover Defender.
I går aftes sad jeg og så denne enestående, informative og flot optagede film om Land Rovers historie. Den giver et rigtigt godt billede af bilen, som har været og er så elsket over hele verden for sit nuttede og særprægede design, som har været et kendt billede i de sidste 70 år. Den nye defender har fået mange hug for at træde ved siden af alt det traditionelle, inclusive mig selv, men efter at have tænkt lidt over det forstår jeg godt at Land Rover denne gang har tænkt helt ud af boksen og lavet noget helt nyt. Uanset hvor meget der er puttet på og i både 90, eren og 110, eren igennem de sidste mange år, så kommer man ikke bort fra at grundplatformen til den gamle Defender stadig er over 70 år gammel.
Se filmen og døm selv, den er iøvrigt ikke uden engelsk humor. Den er virkelig god.
søndag den 1. september 2019
En god lille formel , for at sikre sig det rigtige køretøj.
Denne lille simple form kan fortælle dig om du er ved at gøre det rigtige når du står og vil købe en klassisk bil. Det gode ved den er at du blot ved at skifte mærket ud i de grønne bokse hurtigt kan se om du har valgt rigtigt 😊😊.
søndag den 14. juli 2019
Hvilken lastbil kører mere himmelsk end en Leyland?.
Billedet her er fra pave John Paul ll,s besøg i England. Paven besøgte England i 1982, og Leyland lastbilen er specielt fremstillet til dette besøg. Ikke helt overraskende bliver bilen kaldt "the popemobile ". Bilen vejer 24 tons, er med skudsikkert glas og panserarmerede sider og bund. Er ligeledes designet og fremstillet så det vil være muligt for flest mulige besøgende at se paven i bilen. Det tog seks uger at fremstille bilen af flere arbejdshold, som skiftedes til at arbejde, så projektet kunne holdes kørende 24 timer i døgnet, på grund af tidspres.
lørdag den 13. juli 2019
Et særpræget projekt
Hvis man havde tid og tålmodighed kunne det være sjovt og inspirende at forsøge sig med et projekt som er i denne video. Jeg kunne nu godt forestille mig at køreglæden er mindre end selve det at opbygge projektet, men sjovt kunne det være.
fredag den 12. juli 2019
utæt toppakning.
Hvis en motor bliver overophedet, det kan enten være pga tilstoppet køler, manglende vand på køler, eller en defekt i kølersystemet, så er det ikke ualmindeligt at toppakningen enten flækker, eller blot bliver utæt på grund af varmen. Såfremt at top og motorblok er fremstillet af støbejern, så sker der som regel ikke mere end det, og så er det blot er at udskifte toppakningen. Er topstykket derimod fremstillet af aluminium, som det er på mange motorer, bliver det ofte skævt og skal afrettes, eller i værre tilfælde så flækker det og skal erstattes af et nyt, eller et andet brugt som er i orden, men under alle omstændigheder bliver det en noget dyrere reparation. I dette tilfælde er det en lille Yanmar motor, alt fremstillet af støbejern, tilmed en stødstangs motor, som vil sige at der ikke er nogen hverken tandrem eller forkammerkæde som skal pilles af. Det er ren dinoursaur teknologi, så det er plug and play, ud med den gamle pakning og i med en ny, så kører den igen.
Marshall,s forsøg på at generobre en gammel stolt traktornation.
Året er 1985, hvor Marshall får lanceret og distribueret deres nye "100 serie". Den har været undervejs længe, og fra Marshall købte produktionsrettighederne fra Leyland i 1982, flyttede hele produktionen fra Bathgate i scotland til Gainsborough i Lincolnshire, fortsatte de blot produktionen af Leyland traktorer i en gul farve og med Marshall mærker på siden. Det kneb med at få financieret udviklingen af en ny traktor og da det endelig lykkedes, havde de udviklet en, på den tid, topmoderne traktor, med en masse elektroniske finesser, som var forud for sin tid, super komfortabel kabine, nyt moderne design, en utrolig stærk og sejtrækkende motor, samt en motorlyd som overgik alt andet. Desværre fik den en sej fødsel og fik aldrig rigtigt fodfæste, af flere grunde, bl. a. købernes konservative og gammeldags tilgang til køb af ny traktor, og desværre havde den fra starten et dårligt omdømme fra Leylands tid, som de dog aldrig fortjente, da Leyland var både stærke og pålidelige, men var blevet en smule gammeldags, ligesom alt engelsk produceret mekanik på det tidspunkt havde et ufortjent og desværre dårligt omdømme. Marshall traktorproduktion og salg gik desværre dårligt og blev frasolgt og lukkede i 1992.
lørdag den 20. april 2019
Mini til det franske marked.
Her er der tale om en specialudgave af minien, til det franske marked. En special udgave baseret på continental special, mini 1979.
onsdag den 17. april 2019
Leyland T45 Roadtrain.
British Leylands lastbilproduktion gik faktisk rimeligt godt. De producerede og solgte lastbiler, ikke kun til hjemmemarkedet, men havde også en stor eksport til mange oversøiske lande, hvor de havde et fornuftigt ry og var pålidelige. Denne T45 var en af de sidste Leyland lastbiler som kom på markedet. Dens design var meget tidløst, dens drivlinie ( motor og transmission) var meget pålidelig, og komforten var på højde med de konkurerende mærkers komfort. Desværre kom den først på markedet da BL var tæt på kollaps og blev derfor trukket med i faldet. Det var rigtigt synd, da den havde mange gode odds for at blive en rigtig sællert for BL lastbildivision. Derfor er den som resten af BL desværre kun historie i dag. Lastbilen blev fremstillet indtil 1986, derefter blev produktionen droslet kraftigt ned for at komme af med store lagre af lastbilen. I 1990 overtog Daf produktionen helt. Filmklippet er fra 1980.
søndag den 17. marts 2019
Britisk motorshow 1962.
Tænk engang hvor entusiasmen, stoltheden, nytænkningen og fremsynetheden floredede først i tresserne i britisk bilindustri. De sad på størstedelen af verdens bilproduktion og havde alt på et sølvfad. Det kunne de også sagtens have gjort i dag, hvis de bare havde forstået at udnytte det kæmpe potentiale de havde. Det gjorde de desværre ikke og nye spillere på markedet overhalede behændigt og uden problemer britisk bilindustri indenom.
Det er ganske vidst et motorshow som fandt sted inden jeg blev født, men hvor ville jeg gerne have oplevet det og hele ånden på et sådan show.
lørdag den 9. marts 2019
Leyland P76. Leyland Australia,s 70,er rival til Ford Falcon, Chrysler Valiant og Holden Kingswood.
I 1969 fik Leyland Australia grønt lys til at lave en rival til Ford, holden og Chryslers store biler på det oceanske kontinent. på grund af et skrabet budget, strejker og en nært forestående oliekrise, blev bilen hastet igennem udviklingsafdelingen for at få den hurtigt ud på markedet. Dette gjorde at der blev sjusket lidt med kvaliteten, så de første biler var af en lidt ringe kvalitet, det blev der dog rettet lidt op på. Desværre kom den på markedet på det værst tænkelige tidspunt i 1973, stort set samtidig med oliekrisen. I det år nåede den dog at blive kåret til årets bil i Australien. Den var stor og rummelig og havde et bagagerum, hvor der snildt kunne være en 200 liters olietromle, hvilket til tider sikkert var praktisk, da den var ret tørstig, både i den seks cylindrede udgave og ikke mindst i topmodellen, som var en v8,er. Ikke nok med at den kom på gaden på det forkerte tidspunkt, men den fik desværre også dårlige anmeldelser af motorpressen, som ikke var helt retfærdige, da det endte med at blive en hel god bil og trods sin størrelse klarede sig ret godt i motorløb. Produktionen sluttede allerede i 1975, hvor 18007 enheder i forskellige modeller var blevet produceret, dels pga dårlige salgstal og dels pga pengemangel i Leyland divisionen, mest på grund af det sidste.
En sjælden model, Leyland Force 7V coupe. Den stod klar til produktion i 1975 da Leyland Australia fabrikken måtte indstille produktionen. Der findes kun ca 10 eksemplarer i verden af denne smukke model.
En sjælden model, Leyland Force 7V coupe. Den stod klar til produktion i 1975 da Leyland Australia fabrikken måtte indstille produktionen. Der findes kun ca 10 eksemplarer i verden af denne smukke model.
fredag den 15. februar 2019
Briterne lagde" all in" i halvfjerdserne, satsede alt...og tabte.
Trods moderne halvfjerdserhår, jakkesæt, flotte salgstaler, ny innovation, moderne og nyt design, nyeste teknologi og jetset komfort ud over alle grænser, var der to ord som briterne ikke havde i deres ordbog og aldrig forstod..kvalitet og garanti. Disse to manglende ord blev enden på britisk bilindusti, som ellers havde alle odds for at blive europæisk bilindustri overlegen på alle punkter.
søndag den 10. februar 2019
Innovation, selvtillid og store tanker fejlede ikke noget hos British Leyland, meen, noget var ved at gå helt galt.
Fra storhed til fald. Engelsk bilproduktion fra start til slut.
Jeg har prøvet at lave et lille sammendrag af, hvor mange britiske bilmærker, som enten ikke eksisterer mere, eller er solgt til udenlandske ejere. Det er ikke så få, men desværre en kendsgerning. Jeg beklager at sammendraget ikke er helt professionelt lavet, men det giver dog alligevel lidt stof til eftertanke om hvor stor og stolt en bilnation England engang var. Jeg må beklage to rettelser i mit indlæg, hvor den ene er Morgan som IKKE er lukket eller solgt, men lever i bedste velgående i god britisk stil. Den anden rettelse er Vauxhall, som jeg ikke har fået med på listen over lukkede producenter. Vauxhall var britisk fra 1903 - 1925, hvor de blev købt af GM, som gerne ville have fodfæste i Europa.
Måske er det her billede en meget god illustration af hvorfor det gik så skidt for britisk bilproduktion.
søndag den 6. januar 2019
Morris Marina. Den største og den sidste af alle store skandaler British Leyland lavede.
Her er den så. Det sidste søm som blev slået i British Leylands kiste, nok den værste bil som overhovedet er lavet hos BL. Endda værre end Austin Allegro, som dog havde lidt nytænkning i sig. Jeg tror det eneste gode ved Morris Marina var at den havde en meget lille venderadius. Udover det så var den håbløs gammeldags da den kom på gaden i 1971 og ikke meget skete med den inden den blev taget ud af produktionen i 1982. I dag er de få som er tilbage dog blevet et samlerobjekt og når man en sjælden gang møder en, så giver de da et lille smil på læben 😊😊.
fredag den 4. januar 2019
Austin Allegro Estate | Retro Car | Car Review | Drive In | 1975
Trods mange gode hensigter, masser af nytænkning og smarte detaljer, var Austin Allegro....om nogen, en af de største skandaler i British Leylands historie, og var kraftigt medvirkende til at lægge British Leyland i graven.😖
torsdag den 3. januar 2019
Engelske bil og maskinreklamer.
Jeg har altid været lidt pjattet med disse Engelske/ Australske reklamer. De har altid en sjov historie at fortælle 🌝.
Ingen sprinklervædske til vinduerne....
Så er det sidste blad hevet af kalenderen for 2018, og vi er alle klar til at starte på en frisk her i 2019. Jeg vil ønske alle et godt nytår.
Denne gang har jeg en bil holdende, hvor sprinkleren ikke virker. Beholderen er fyldt op og sprinklermotoren kører.... men så sker der desværre ikke mere og det dur altså ikke på denne årstid, så derfor var det passende lige at få kikket på det her nytårsdag. Det hele sidder oppe bag højre inderskærm, så det skal lige skilles ad først.
Jeg kan ikke forstå når folk får en trykluftnøgle i hånden, så er der kun een indstilling og det er fuldt tryk, så det nærmest er umuligt at kunne få et hjul af, hvis man punkterer ude på vejen. Jeg måtte sætte en forlænger på mit ellers gode topnøgletarv og så skulle der ellers bare trækkes til for at få løsnet boltene.
Ydermere havde boltene ikke set skyggen af smørrelse i meget lang tid. Jeg tror ellers ikke det er meget længe siden de har været af, da bremsebelægningen ser rimelig ny ud, så det er sjusk og dovenskab, som yderligere blot gør det mere besværligt at skrue dem i.
Her er inderskærmen skruet ud, men det er lidt svært at se på billedet hvor sprinklerbeholderen er, men den er allerøverst til venstre.
Her sidder den og det gule stik er strøm til sprinklermotoren. Den er pillet ud, der er ikke meget plads, men det kan lige lade sig gøre at få den lirket ud.
Her er så sprinklermotoren. Slangen som sidder på er til bagruden. Studsen til højre er til forruden, men slangen er afmonteret da den er meget kort.
Som jeg nævnte før, så kører motoren fint rundt, men den giver ikke noget sprinklervædske på ruderne. På billedet har jeg skilt den ad for at se hvorfor. Synderen er den lille runde ventil, nederst, midtpå i billedet.
Her er ventilen på et bedre billede. Dens funktion er at skulle glide fra side til side og åbne for vædsken, til henholdsvis forrude og bagrude. Som det tydeligt ses på billedet, så er gummiet svulmet så meget op at den lukker for begge afgange, og slet ikke kan glide frem og tilbage. Min teori er at der på et tidspunkt har været fyldt noget forkert vædske på beholderen, måske noget frostvædske, som gummiet ikke har kunne tåle og derfor er svulmet op.
For at afhjælpe problemet skar jeg det overskydende gummi af med en Stanley kniv. Alternativet var at købe en ny motor, men hvis det her er nok, så er det jo langt nemmere og billigere. Nu er der kun lidt samlearbejde tilbage for at se om det virker.
Det virker til fulde, både for og bag....så er det jo bare med at få samlet resten.
Bremsebelægningen ser fin ud, tror ikke at det er så længe siden at de har været skiftet, så ingen grund til at gøre noget her. I med inderskærmene igen.
Hjulboltene bliver renset og får lidt nyt fedt, så er de meget lettere at skrue i, og ikke mindst....meget lettere at skrue ud igen når det bliver aktuelt.
Så er bilen køreklar igen. Sprinkleren virker. Alt er godt 🌝🌝🌝🌝🌝
Abonner på:
Opslag (Atom)